VK Lokalarrangement Platform



1. oktober - 6. november 2022

Udstilling VIJL med kunstgruppen ” Basic” 

 

Vand, Ild, Jord, Luft

 

BASIC består af kunstnerne Hardy Brix, Bente Lyhne, Mariane Lyngsø og Bodil Lisbeth Thomsen
Gæsteudstillere: Inka Sigel og Frode Guindorf.


Fernisering
lørdag den 1. oktober kl. 14.00-16.00

 

Alle er velkommen

 

Lokalarrangement



Udstillingen VIJL er foranlediget af billedkunstnerne Hardy Brix, Bente Lyhne, Mariane Lyngsø og Bodil Lisbeth Thomsen, som til sammen danner kunstnergruppen   ̴basic. Dertil kommer de to gæstekunstnere Frode Gundorf og Inka Sigel.

VIJLs forankring ligger i undersøgelser af de grundlæggende elementer, vi som mennesker har omkring os og består af.
Læren om de fire elementer går tilbage til Empedokles. Empedokles mener at alle forandringer i verden kan føres tilbage til kombination og adskillelse af nogle få evige og uforgængelige ursubstanser. Der var seks og heriblandt de fire elementer:

Vand, Ild, Jord, Luft

Selvom læren om elementerne for længst er videnskabeligt tilbagevist, genkender vi dem og kan relatere til dem, fordi de er en del af uundgåelige sanselige erfaringer vi gør allerede som børn. Vinden mod huden, en finger tæt på lyset, bare tæer i mudder, regnen i håret.

Af samme grund er de for os evigt relevante. De peger på ”naturforholdet”, også i det helt nære.

De to sidste ursubstanser kaldte Empedokles venskab og strid. Kræfter som virkede forbindende eller adskillende på elementerne, på samme måde som to magneter kan frastøde eller tiltrække hinanden, eller på samme måde som følelser kan flytte på vores indre.

Værkerne ser på ursubstansernes egenart, leger og eksperimenterer med materialer og metoder, for at afsøge naturens strukturer, semantik og poesi.

Hermed sættes de seks kunstneres individuelle blikke i samspil og sammen med beskueren rettes blikket mod den natur vi alle i øjeblikket har så stor opmærksomhed rettet mod. Den natur som anviser vores plads i livet og hvorfra vi altid har hentet vores visdom.



Vestjyllands Kunstpavillon | Arne Haugen Sørensen Museum | Henning Larsens Vej 3, 6920 Videbæk | Tlf.: +45 97 17 28 79