VK Lokalarrangement Platform


Mandag den 21. februar 2022 kl. 19.30

VAM's Nytårskoncert

 

9. gang hvor VAM's populære nytårskoncert skal afvikles i Vestjyllands Kunstpavillon.

 

Billet kan bestilles i Kunstpavillonen eller på  9717 2879 i åbningstiden.

Kan også forudbestilles på vamf@live.dk

 

Lokalarrangement / Videbæk Amatør Musikforening


VAM Nytårskoncert 2022 plakat (0.3 Mb)

I 2021 blev der ingen nytårskoncert på grund af corone, men i 2022 afvikler VAM igen sin nytårskoncert i Vestjyllands Kunstpavillon. Det er en dejlig begivenhed, som altid fylder Kunstpavillonen med et oplagt publikum.

Siden VAM startede i januar 2012, har nytårskoncerten været et af årets højdepunkter, hvor vi i professionelle rammer har kunnet præsentere dygtige amatører på scenen i Vestjyllands Kunstpavillon.

På plakaten i år har vi 2 dejlige bands – Mighty Strange og Sound From A Basement.
Mighty Strange indtog VAMs øvelokale for et par år siden og mødes der hver onsdag.
Bandet spiller en god blanding af blues, soul og jazzede numre, som spænder fra de gode dansenumre, hvor det er svært at sidde stille, til smukke gamle jazz ballader.

Sound From A Basement består af en række musikere, der i forskellige sammenhænge har været aktive i VAM. De beskriver sig selv som fire Westjyske rocken-rollere, der har fundet sammen og dannet bandet Sound From A Basement, hvor de en gang om ugen, mødes i kælderen for at dyrke deres store passion - spille og hyggesnakke.
Det bliver ikke bare til rock and roll, men spreder sig også langt ud i populærmusikken bla. Prince, Sheryl Crow, Nicolay og Piloterne, Beatles, Smokie osv. Et utroligt bredt musikalsk program.
Vi er sikre på, at disse to orkestre vil skabe den helt rigtige stemning, så publikum omkring de hyggelige caféborde får sig en herlig aften.


Mighty Strange
Sound From A Basement

Vestjyllands Kunstpavillon | Arne Haugen Sørensen Museum | Henning Larsens Vej 3, 6920 Videbæk | Tlf.: +45 97 17 28 79