VK Lokalarrangement Platform



30. juni - 26 august

 

Udstilling med kunstnerne Gudrun Pagter, Egtved, Lisbeth Voigt Duran, Almind, Birgitte Thorlacius, Asperup og Gurlig Elbækgaard, København

 

Fernisering lørdag den 30. juni kl. 14.00

 


Alle er velkommen

Folder med beskrivelse af de 4 kunstnere (9,4 mb) (9.4 Mb)

Gruppen PÅ TVÆRS består af keramikerne Lisbeth Voigt Durand og Gurli Elbækgaard, grafiker Bir­gitte Thorlacius og væver Gudrun Pagter.
 
Vi kalder gruppen PÅ TVÆRS, og dette er også titlen på udstillingen. Vi bor spredt på en linje tværs over Danmark, fra koldingegnen, over Fyn til Islands Brygge i København.
Gruppens 4 medlemmer udtrykker sig helt individuelt på tværs af de håndværksmæssige discipliner og kunstneriske udtryk. Fra de klassiske runde glatte former med celadonglasur i kontrast til objekter med grove krater- og krympeglasur.
Naturens forgængelighed udført grafisk i en spinkel og intens streg - i stærk kontrast til store vævnin­ger med konkrete geometriske billedudtryk
 
En kort præsentation af gruppens medlemmer og hvad de vil udstille i Vestjyllands Kunstpavillonen:
 
Keramiker Lisbeth Voigt Durand: Almind v. Kolding. Arbejder med ’den klassiske’ keramik – rene former i krukker og skåle. Som fagleder på Designskolen i Kolding underviste hun i mange år i gla­surkemi, og den store viden som hun har inden for dette felt, dyrker hun nu med stor intensitet på sit eget værksted. Farvespektret er raffineret, og spænder over celadon i fine grå nuancer, okseblod, dyb grønne samt glasurer som leder tanken hen mod Saxbo.
På udstillingen vil hun vise krukker med askeglasur, hvortil der er brugt rapsaske, hvedeaske og træ­aske. Derudover viser hun krukker med feldspat- og titanatglasurer. Værkerne er brændt til 1300 gr. i en reduceret atmosfære. 
 
 
Keramiker Gurli Elbækgaard: København. Arbejder både med brugsting og unika. Modsat Lisbeth arbejder Gurli med grove- grove glasurer som krymper og danner krater. Hendes værker fremstår som objekter inspireret af naturens kraft og potens, som man kan finde i fjelde, klipper, skove og vulkaner. I de senere år har Gurli haft stor succes med at producere unikaservice til gourmet- restauranter.
På udstillingen vil Gurli vise unika i form af ’stylterødderne’ dvs. højbenede keramiske objekter, samt nogle runde stenagtige skulpturer.
 
 
Grafiker Birgitte Thorlacius, Asperup, Fyn
Med teknikker som koldnål, ætsning, akvatinte og udforsker Birgitte naturen på nærmeste hold og forvandler motiver som siv, skræpper, tidsler og visne roser til rene, poetiske udtryk
På udstillingen i Videbæk viser hun udsnit af den grafiske serie LÆNGSEL som hun udstillede i febru­ar 2018 på Sydhavnens Station i KBH. Værkerne var der ophængt i DSB plakatholdere i passagen der fører op til perronen.
Serien er trykt på Statens Værksteder GL.Dok i KBH., hvor hun i den grafiske proces har trykt flere plader ovenpå hinanden og i forskellige teknikker koldnål,ætsning paptryk mm.
 
 
Væver Gudrun Pagter: Ø. Starup, v. Egtved. Med udgangspunkt i et konkret og geometrisk form­sprog arbejder hun med vævede vægtæpper. Inspirationerne hentes bla. i arkitektoniske formele­menter.
Tæpperne er vævet på en skaftevæv, og i materialerne sisal og hør. Gudrun udtrykker sig helst i store formater hvor kompositionen rummer en dybde og et perspektiv. Optil denne udstilling har hun dog bevæget sig ned i formatet, og udført en række mindre tæpper, som vises i konstellation til de store værker.
 
Gruppen udstillede for første gang sammen i sommeren 2017 i Kunstetagerne i Hobro, hvor både Dr. Margrethe og Statens Kunstfond besøgte udstillingen.

Fotogalleri fra ferniseringen

Klik på et foto og se billederne i stor størrelse.



Vestjyllands Kunstpavillon | Arne Haugen Sørensen Museum | Henning Larsens Vej 3, 6920 Videbæk | Tlf.: +45 97 17 28 79