Lørdag den 8. juni - 7. juli 2013
"REaction! storbykunst på landet"
Kunstnere fra Berlin, Hamburg og København
Fernisering
Lørdag, den 8. juni kl. 14.00-17.00
Workshop
Søndag den 9. juni kl. 11-17
På udstillingen i Vestjyllands Kunstpavillon viser kunstnerne forskellige projekter og kunstværker som går i dialog med den moderne storby.
Derudover får alle interesserede mulighed for at deltage i workshops, arbejde sammen med kunstnerne og få indblik i storbykulturens nyeste udtryksformer.
Alle workshops foregår i parkanlægget ved pavillonen og vil være stedsspecifikke og performative projekter, der relaterer sig til parken som et offentligt rum.
Kom og se, hør og mød kunstnerne og deres værker!
|
Udstillingen er kurateret og tilrettelagt af Thomas Wolsing.
|
| |
|
Workshopprogram:
Søndag den 9. juni mellem kl. 11.00 og 17.00 laver alle kunstnerne workshops i parkanlægget ved pavillonen.
Her et udpluk af de forskellige workshops:
Kom og lav din egen specielle version af parkanlægget i modelstørrelse med instruktion af
Jelka Plate!
Tag på parkvandring med Kerstin Stoll og gå på opdagelse i billedhuggeren Jens Lunds univers.
Lav herefter din egen version i ler af en skulptur du har valgt under hendes kyndige vejledning!
Råb i megafoner henover søen i parken med Morten Sørensen og skab et fælles lydværk af spørgsmål og svar som larm og harmoni. Alle der har en stemme kan deltage!
Få en kop kaffe og genfortæl en fortalt historie af ”flanøse” Mette Kit Jensen på en nøje udvalgt rute i parken!
Lav sære gipsafstøbninger med Markus Lohmann af hulninger og huller du selv opsporer eller graver i parken omkring pavillonen og forvandl dem til spændende organiske skulpturer i relation til pavillonens stramme arkitektur!
Alle workshops vil blive simultantolket undervejs.
ALLE ER VELKOMNE
– GRATIS WORKSHOPS!
|
Fotogalleri af udstillingen med kunstnerne
Klik på et foto og se billederne i stor størrelse.
|
Fotogalleri fra workshoppen
Klik på et foto og se billederne i stor størrelse.
|
|
|