Se også mere på museets egen hjemmeside: https://www.ahsmuseum.com/


Udstilling i Arne Haugen Sørensen Museet

Udstillingen er kurateret af Arne Haugen Sørensen selv og udvalgt fra den store samling af værker, som er i museet.

 

Fernisering på udstillingen er søndag den 13. august 2023 kl. 14:00 – 16:00, hvor også Arne Haugen Sørensen selv vil være tilstede.


Ferniseringstalen vil blive holdt af biskop Emeritus Steen Skovsgaard.

At en 91-årig kunstner kuraterer sin egen udstilling, er en særlig begivenhed og det er derfor en unik mulighed for at se kunstnerens eget blik og forståelse af hans kunst i en retrospektiv sammenhæng.

 
Samlingen i Arne Haugen Sørensen Museet består af både malerier, grafik og skulpturer, som kunstneren generøst skænkede efter en udstilling i 2014, hvorefter tilbygningen med Arne Haugen Sørensen Museum kom til i 2017.

Samlingen ejes af Arne Haugen Sørensen Museet. Samlingen indeholder værker, som står kunstneren og hans hustru Dorthe Steenbuch Krabbe særligt nær, og som de egentligt havde besluttet at beholde selv. Siden er samlingen vokset, da også private ejere har doneret værker til museet, ligesom der sidste år blev indkøbt to nye malerier af Arne Haugen Sørensen. Derfor rummer samlingen et vidt spænd af værker fra kunstnerens over 70 år lange karriere.
 
Udstillingen vil vise malerier, grafik og skulptur gennem Arne Haugen Sørensens eget blik.

"Gennem ild og vand"

Malet i 2021

Udstillingen varer resten af 2023

Se fotogalleri fra udstillingslokalerne med denne nye opsætning

Fotos fra ferniseringen 13. august 2023

Der var mange fremmødte til ferniseringen, hvor biskop emeritus Steen Skovsgaard holdt åbningstale og Arne selv fortalte om udstillingen.


Fotos: Søren Danielsen


Udstilling indtil 6. august 2023

Arne Haugen Sørensen – temaer igennem et langt livs virke

 
Udstillingen som nu kan ses i Arne Haugen Sørensen Museet, er baseret på nogle af de temaer, som Arne Haugen Sørensen har beskæftiget sig med igennem sit lange 70-årige virke som kunstner. Således er der både værker som beskæftiger sig med temaet vandringsmanden, bibelske motiver, græske myter og dyr og damer.
 
Vandringsmanden er et af de motiver som går igen igennem kunstnerens karriere. Vandringsmanden dukker første gang op i starten af 1900’erne, hvor han strider sig fremad ved hjælp af sin vandringsstav. Nogle gange ses han siddende og hvilende, andre gange på vej i modvind op af en bakke, andre gange igen pegende fremfor sig. Museet har i 2022 indkøbt et nyt værk, hvor vandringsmanden denne gang har fået følgeskab af et lille barn der sidder på hans skuldre, mens han strider sig frem i det omgivende vand. Et værk med en stærk reference til de klimaforandringer der opleves rundt om i verden og som viser Arne Haugen Sørensens stadig samfundskritiske relevans.
 
De bibelske motiver er ligeledes repræsenteret og udstillingen viser både værker om Isaks ofring, korsfæstelsen, nedtagelsen fra korset, begrædelsen og opstandelsen. Stærke malerier der trækker på dybe menneskelige følelser og temaer.
 
De græske myter har fra tidligt i Sørensens karriere optaget ham og i udstillingen ses både forskellige motiver med Leda og svanen og kentaurer i kamp - ofte med kvinder.
 
I forlængelse af dette tema, har Arne Haugen Sørensen siden 1970’erne beskæftiget sig med temaet ’dyr og damer’, hvor voldsomme fabelagtige dyr i forskellige situationer, overfalder kvinder. Til denne udstilling er indlånt et værk af en privat ejer, da museets egen samling kun indeholder grafiske værker af dette tema. Værket Dyr og dame er fra 1979 og akryl på lærred og et voldsom værk.



5. august 2022 - forår 2023


Bemærk: Lukket i forbindelse med julen fra den 19. december 2022 til 7. januar 2023 

 

Arne Haugen Sørensen Museum har med udgangspunkt i den faste samling af værker, skabt en nyophængning som vil være at finde i Museet fra fredag den 5. august 2022 og denne udstilling er forlænget ind i foråret 2023, hvor en ny ophængning vil være at finde.

Arne Haugen Sørensen samlingen rummer mange værker og nogle har aldrig tidligere været vist på museet.
 
Nyophængningen tager udgangspunkt i nogle af de temaer, som Arne Haugen Sørensen benytter i sine værker. Derfor vil både bibelske værker, græske myter, hjemkomst værker og andre temaer være udstillet, ligesom helt nye værker fra 2021 vil være at finde i udstillingen.

Derudover har museet lånt tre Arne Haugen Sørensen værker fra Esbjerg Kunstmuseum, som yderligere supplerer udstillingen.  

 


Glasmosaik, 1981. 82,5 x 70 cm

Esbjerg Kunstmuseum


Christofora, 2021.
Akryl på lærred 146 x 98 cm


23. april - 17. juli 2022 

 

90-års fødselsdags-udstilling i Kunstpavillonen og museum med egne og lånte værker af Arne Haugen Sørensen.

 

Efter 17. juli til 1. august vil udstillingen i ændret form stadigvæk være at finde i Arne Haugen Sørensen Museum.


En helt speciel sammensat udstilling, hvor der også 4 søndage var KUNSTWALKS, hvor publikukm kunne deltage med kunstkendere, der blev afholdt auktioner og  arrangeret Kunstbilledjagt.

 

Se fotos og læs mere om den helt unikke Arne Haugen Sørensen udstilling.


23. april - 17. juli 2022

I anledning af Arne Haugen Sørensens (f. 1932) 90-års fødselsdag viser Vestjyllands Kunstpavillon og Arne Haugen Sørensen Museum en udstilling med en række af kunstnerens hovedværker spændende over hele kunstnerens oeuvre.

At en markant nulevende kunstner kan fejre sin 90-års fødselsdag, giver en helt unik mulighed for at samle værker fra 70 års kunstnerisk virke. Arne Haugen Sørensen er stadig produktiv og der vil således også være helt nye værker, der viser hans stadigt aktuelle samfundskritiske stillingtagen, samt værker der går helt tilbage til den kunstneriske start.

Arne Haugen Sørensen er både grafiker og maler og derfor vil udstillingen rumme både grafiske værker og malerier, for at vise hvordan kunstneren anvender de to medier i vekselvirkning.

Siddende vandringsmand med barndomsminder, 1992


Rigtig mange gæster havde fundet vej til ferniseringen, og det var en glad Arne Haugen Sørensen, som selv var til stede og fortalte, at det næsten var som at se hele hans liv gennem udstillingen, som viste hans kunst gennem de sidste 70 år.

Der er udgivet et katalog med alle kunstværker fra udstillingen og mange gæster købte kataloget og fik den signeret af den glade kunstner selv.

Arne Haugen Sørensen, f. 27. april 1932

Se yderlig fotos fra opsætning og fernisering her



Det spændende forløb fra ide i 2014-2015 til virkelighed i 2017 er beskrevet i "Sådan blev museet til"

Arne Haugen Sørensen og Dorthe Stenbuch Krabbe havde i 2014 en fælles udstilling i Vestjyllands Kunstpavillon. 
Se fotos fra 2014 udstillingen her.

"Byggeriet fra start til slut" viser fotoserie over byggeriet af museet fra januar 2017 - september 2017.

Fernisering og åbning af museet betød mange gæster i flere dage, se fotoserien fra de 2 dage under "Åbning og Fernisering 2017"


Fotogalleri fra Arne Haugen Sørensen Museum

Klik på et foto og se billederne i stor størrelse.


Vestjyllands Kunstpavillon | Arne Haugen Sørensen Museum | Henning Larsens Vej 3, 6920 Videbæk | Tlf.: +45 97 17 28 79